{"id":11461,"date":"2024-03-01T09:00:00","date_gmt":"2024-03-01T09:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/preprod.sts-education.com\/blog\/2026\/03\/05\/noelle-studerede-pa-high-school-i-frankrig\/"},"modified":"2026-04-15T09:51:04","modified_gmt":"2026-04-15T09:51:04","slug":"noelle-studerede-pa-high-school-i-frankrig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.sts-education.com\/dk\/high-school\/beretninger-fra-eleverne\/elevhistorier\/noelle-studerede-pa-high-school-i-frankrig\/","title":{"rendered":"Noelle Studerede Pa High School I Frankrig"},"content":{"rendered":"\n
\n

Noelle studerede p\u00e5 high school i Frankrig<\/h1>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n
\"Noelle<\/picture><\/div><\/div><\/figure>\n\n\n\n
\n

Svensk-canadiske Noelle er p\u00e5 udveksling i Frankrig, og hun er en af vores g\u00e6stebloggere.<\/em><\/p>\n

#1 I Sverige, f\u00f8r takeoff<\/h2>\n

Mit eventyr startede denne sommer kl. 2 om natten en k\u00f8lig morgen i Sverige. Da regionaltoget langsomt n\u00e6rmede sig Arlanda, kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at have sommerfugle i maven. Hvor ville jeg ende, og hvad ville familiens livsstil og interesser v\u00e6re? At bo p\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 landet i Frankrig er naturligvis noget helt andet end at bo i en lejlighed i Paris' centrum. Hvordan ville skolen v\u00e6re? I Frankrig g\u00e5r man normalt i skole seks dage om ugen. Fag som filosofi og moralsk opdragelse er obligatoriske, og det hele foreg\u00e5r naturligvis p\u00e5 fransk. Noget af et skridt op fra at bestille en Croque Monsieur p\u00e5 en caf\u00e9. Ville jeg v\u00e6re i stand til at f\u00f8lge med?<\/p>\n

Alle STS' forberedelsesmails og min mors mini-taler om, hvor livsforandrende en kulturel udveksling ville v\u00e6re, havde pludselig indhentet mig. Sommeren var som et t\u00e6ppe under mine f\u00f8dder, der pludseligt var blevet fejet v\u00e6k. Jeg skulle ikke til Frankrig om et \u00e5r, en m\u00e5ned eller endda en uge. Jeg skulle af sted nu.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n

\n

Mit liv var pakket ned i en kuffert, der vejede lidt over 23 kg. Jeg havde sagt farvel, og nu stod jeg ved gaten og drak min sidste svenske kaffe lidt vemodigt. Jeg henvendte mig til to andre svenske STS-udvekslingsstuderende, der kunne kendes p\u00e5 deres knaldgule rygs\u00e6kke, som vi havde f\u00e5et udleveret p\u00e5 et forberedelsesm\u00f8de et par m\u00e5neder tidligere. Vi sludrede nerv\u00f8st. Hvordan ville det blive? Ville vores sprogkundskaber v\u00e6re gode nok til at kommunikere med vores v\u00e6rtsfamilier? Ryger alle franskm\u00e6nd en pakke cigaretter om dagen, g\u00e5r de med r\u00f8de baretter og oversk\u00e6g?<\/p>\n

#2 Welcome camp i Paris<\/h2>\n

Som vi landede p\u00e5 fransk grund, pr\u00f8vede jeg at kalde dette fremmede sted \u201dhjemme\u201d. Det l\u00f8d ikke rigtigt endnu, men det ville det m\u00e5ske om et par m\u00e5neder. Jeg k\u00e6mpede med det faktum, at dette hverken var en rejse eller en forl\u00e6nget ferie – jeg var her for at opbygge et nyt liv … p\u00e5 fransk.<\/p>\n

Da vi ankom, blev vi budt velkommen til en lejr, der gav os en bl\u00f8d landing. Der var studerende fra alle steder – fra Japan til Brasilien, Mexico til Polen, Bulgarien til Singapore og USA til Australien. Min v\u00e6relseskammerat var en venlig mexicansk pige, som hjalp med at overs\u00e6tte Bad Bunnys sange for mig, mens hun lod mig pr\u00f8ve hendes eksotiske slik, lige fra skiver af sukkerholdige jordn\u00f8dder til lange, r\u00f8de r\u00f8r fyldt med ananasgel\u00e9 overtrukket med tamarind og chilipulver.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n

\"Noelle<\/picture><\/div><\/div><\/figure>\n\n\n\n
\n

I tre dage udforskede vi Paris og dyppede t\u00e6erne i det franske liv. Vi overlevede p\u00e5 baguettes og kager, kiggede p\u00e5 Eiffelt\u00e5rnet, s\u00e5 Mona Lisa (eller skulle jeg sige La Joconde, som de lokale g\u00f8r) i den smukke glaspyramide, som er Louvre, opdagede seje excentriciteter p\u00e5 Grevin-museet og for uundg\u00e5eligt vild i metroen. Vi strejfede rundt i det smukke Montmartre-omr\u00e5de og holdt vores punge t\u00e6t ind til kroppen for at undg\u00e5 lommetyve, mens vi besteg den hvide basilika Sacr\u00e9-C\u0153ur p\u00e5 dens top og beundrede de livlige markeder med gades\u00e6lgere, der solgte souvenirs og kunst, caf\u00e9er med skr\u00e5 tage og forskellige andre farverige sev\u00e6rdigheder.<\/p>\n

Jeg vandrede sammen med en gruppe p\u00e5 fem andre udvekslingsstuderende. Vi havde g\u00e5et hele dagen, og den sidste tur op ad bakken til Montmatre i hedeb\u00f8lgen havde slidt os op, s\u00e5 vi ledte efter et hyggeligt sted at sidde ned. Til sidst fik vi \u00f8je p\u00e5 en s\u00f8d caf\u00e9 med en stribet bl\u00e5 og hvid markise og et indbydende udend\u00f8rs siddeomr\u00e5de, der strakte sig ud over de smalle brostensbelagte gader. Der gik et godt stykke tid, efter at vi havde sat os, og der var stadig ikke kommet nogen tjener, s\u00e5 en af pigerne rejste sig for at hente nogle af menuerne ved indgangen, som det er skik, hvor hun kommer fra. Mens hun gik tilbage til bordet, krydsede en dybt forn\u00e6rmet tjener hendes vej, kiggede d\u00f8mmende op og ned ad hende og skubbede derefter sin serveringsbakke og karklud i armene p\u00e5 hende, som om han ville sige "vil du have mit job?". Han tog ikke bakken tilbage, s\u00e5 hun satte den akavet fra sig p\u00e5 et bord i n\u00e6rheden og undskyldte mange gange. Tjeneren grinede ikke, men fortalte os et par minutter senere (da hun ikke ville holde op med at r\u00f8dme og undskylde), at det var en blague (vittighed). Det var vores introduktion til den berygtede franske ironi. Man siger, at det at forst\u00e5 humor er noget af det sidste, man l\u00e6rer, n\u00e5r man skal mestre et nyt sprog, og jeg m\u00e5 sige, at selvom jeg stadig ikke har forst\u00e5et vittigheden, kunne mine nye venner og jeg til sidst grine af den.<\/p>\n

Den aften tog vi p\u00e5 et middagscruise p\u00e5 Seinen, hvor vi n\u00f8d en l\u00e6kker treretters menu, mens vi oplevede Paris' sk\u00f8nhed fra vandsiden. Vi passerede elskende, der kyssede, venner, der holdt picnic med et glas vin, b\u00f8rnef\u00f8dselsdage, salsa- og hiphop-dansetimer, smuk arkitektur og ber\u00f8mte broer og andre steder, der var n\u00e6vnt i mange af de b\u00f8ger, jeg havde l\u00e6st, eller film, jeg havde set. Den romantiske udsigt fra Seinen kulminerede i en perfekt udsigt til Eiffelt\u00e5rnet, der lyste op mod nattehimlen, badet i farverne fra det ukrainske (og svenske) flag.Fra toppen af b\u00e5den vinkede vi til de forbipasserende, mens sommervinden str\u00f8mmede gennem vores h\u00e5r. Den uh\u00f8flige tjener var tilgivet. Et nyt kapitel var begyndt.<\/p>\n

#3 At l\u00e6re at kysse, eller lave "la bise" – en vigtig del at l\u00e6re, n\u00e5r man tilpasser sig livet i Frankrig.<\/h2>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n
\"Noelle<\/picture><\/div><\/div><\/figure>\n\n\n\n
\n

Dette skete tidligt i min udveksling…. Fremmede i badebukser og bikinier l\u00e6ner sig ind over mig for at kysse mig. Jeg er meget utilpas.Det er en af mine f\u00f8rste weekender med min franske v\u00e6rtsfamilie, og vi er til poolparty. La bise, den klassiske franske hilsen, er en videnskab i sig selv. I sin grundform st\u00f8der en person forsigtigt kinderne sammen med en anden person, mens man laver en kysselyd (dybest set som et luftkys). Den n\u00f8jagtige procedure afh\u00e6nger dog af personen og regionen, hvor la bise udf\u00f8res. Nogle laver ikke kysse-lyden. Nogle kysser faktisk den anden persons kinder. Nogle g\u00f8r det \u00e9n gang, andre to gange, andre igen tre gange. I de fleste dele af Frankrig kysser man h\u00f8jre kind f\u00f8rst, men i den syd\u00f8stlige del af landet kysser man venstre kind f\u00f8rst. Denne viden er altafg\u00f8rende for at undg\u00e5, at det g\u00e5r galt, n\u00e5r den ene person svinger til h\u00f8jre og den anden til venstre, hvilket giver et n\u00e6sten \u00e6gte kys l\u00e6be mod l\u00e6be. P\u00e5 trods af at jeg er blevet instrueret i alt dette, er jeg helt fortabt, da disse halvn\u00f8gne fremmede n\u00e6rmer sig for at give mig en alt for intim hilsen. Heldigvis er vi lige ankommet til poolen, og jeg er stadig fuldt p\u00e5kl\u00e6dt. Jeg r\u00f8dmer bare ved tanken om at skulle g\u00f8re dette if\u00f8rt en bikini.<\/p>\n

#4 Min placering i Frankrig<\/h2>\n

Som udvekslingsstudent p\u00e5 Classic-programmet ved man aldrig pr\u00e6cis, hvor i v\u00e6rtslandet man ender. Jeg blev placeret i Poissy, en rolig lille by i udkanten af Paris, i et behageligt hvidt hus med en r\u00f8d port og en have med h\u00f8ns. Jeg bor hos en omsorgsfuld familie med tre teenageb\u00f8rn, hvoraf de to bor i deres egne lejligheder i l\u00f8bet af ugen, men vender hjem i weekenderne. Det er en dobbeltplacering, hvilket betyder, at en anden udvekslingsstudent, Alicia fra den tyske del af Schweiz, ogs\u00e5 bor hos familien. Vi er bof\u00e6ller og giver hinanden venskab og st\u00f8tte, mens vi begge tilpasser os rytmen i det franske liv.<\/p>\n

Poissy viste sig at v\u00e6re det ideelle sted – kun 30 minutter med tog til hjertet af Paris, men stadig langt nok til at sove omgivet af stille gader og den luksus, at der er en hest i n\u00e6rheden, n\u00e5r vi har lyst til at ride en tur i skoven. I weekenderne tager jeg gerne til Paris med venner s\u00e5 ofte som muligt. Et s\u00e6rligt mindev\u00e6rdigt bes\u00f8g fandt sted under modeugen i Paris i begyndelsen af oktober. Selv om min veninde og jeg ikke havde billetter til nogen modeshows, var der folk i skandal\u00f8se outfits overalt, og vi s\u00e5 endda et par ber\u00f8mtheder, som bare gik rundt i byen.<\/p>\n

#5 Nogle kulturelle chok-\u00f8jeblikke p\u00e5 udveksling i Frankrig<\/h2>\n

P\u00e5 trods af en fantastisk placering og masser af advarsler kom omfanget af det kulturchok, jeg oplevede, i f\u00f8rste omgang bag p\u00e5 mig. Jeg har skullet v\u00e6nne mig til tilsyneladende urimelige spisetider (f.eks. aftensmad kl. 22), skoledage fra kl. 8 til 18, sm\u00e5 manuelle biler og en helt ny m\u00e5de at kl\u00e6de sig p\u00e5, for blot at n\u00e6vne nogle f\u00e5. Men som min v\u00e6rtsfamilie bliver ved med at minde mig om, er der et IKEA ikke s\u00e5 langt v\u00e6k, hvis jeg nogensinde f\u00e5r for meget hjemve.<\/p>\n

I Sverige kalder vi l\u00e6rerne ved fornavn, da de betragtes som elevernes ligem\u00e6nd. Her i Frankrig kalder jeg mine l\u00e6rere Monsieur eller Madame efterfulgt af deres efternavn. Det er ikke noget nyt for nordamerikanere, men det overraskede mig, at l\u00e6rerne ogs\u00e5 bruger den h\u00f8flige vous-form over for eleverne, hvilket understreger afstanden mellem l\u00e6rer og elev. De fleste franskl\u00e6rere er ret strenge, men de venlige og st\u00f8ttende elever p\u00e5 mit gymnasium g\u00f8r op for det. Engang i min filosofitime skulle jeg l\u00e6se en meget kompleks tekst h\u00f8jt, og jeg snublede over passagen med en tvivlsom udtale. Da jeg endelig n\u00e5ede til slutningen, bad l\u00e6reren mig om at forklare teksten for klassen. Da jeg var f\u00e6rdig med at tale, br\u00f8d klassen ud i klapsalver. St\u00f8tten fra mine klassekammerater l\u00f8fter virkelig mit hum\u00f8r.<\/p>\n

Selvom det til tider er h\u00e5rdt, vil jeg opfordre enhver teenager, der har mulighed for det, til at deltage i en studenterudveksling. For mig har det v\u00e6ret en meget styrkende f\u00f8lelse at l\u00e6re, at jeg kan starte p\u00e5 en frisk i et nyt land, p\u00e5 en ny skole og p\u00e5 et nyt sprog, og stadig v\u00e6re i stand til at opbygge et godt liv for mig selv fra bunden p\u00e5 ret kort tid. Og hvis jeg kan g\u00f8re det, s\u00e5 kan du ogs\u00e5!<\/p>\n

#6 At l\u00e6re fransk og pr\u00f8ve nye ting<\/h2>\n

Mit franske udvikler sig faktisk i et hurtigt tempo. Jeg overtager nogle af mine yndlingsargot (slang) fra mine j\u00e6vnaldrende og l\u00e6rer, hvordan jeg bedre kan udtrykke mig som en indf\u00f8dt p\u00e5 dette fremmede sprog. Men som min v\u00e6rtsfamilie joker med, s\u00e5 vil jeg f\u00f8rst kunne mestre en up\u00e5klagelig fransk accent og udtale, n\u00e5r jeg l\u00e6rer at nyde at spise muggen ost, hvilket jeg endnu ikke har overvundet min afsky for.<\/p>\n

I dette nye liv vover jeg at pr\u00f8ve ting, jeg aldrig har pr\u00f8vet f\u00f8r. Min v\u00e6rtsfamilie er meget involveret i spejdere og MEJ (en katolsk organisation for b\u00f8rn), s\u00e5 nu er jeg ogs\u00e5 blevet involveret. Jeg er begyndt at spille volleyball og har f\u00e5et gode venner der. Min v\u00e6rtsmor og Alicia spiller meget tennis, s\u00e5 jeg pr\u00f8ver ogs\u00e5 at spille tennis (p\u00e5 trods af middelm\u00e5dig h\u00e5nd-\u00f8je-koordination). Som en generel regel har jeg fors\u00f8gt at opgive gamle forestillinger om "jeg kan lide det her" eller "jeg kan ikke lide det her", og jeg udfordrer mig selv til at sige ja til enhver mulighed og give alt et fors\u00f8g bare for at se, hvordan det g\u00e5r. Indtil videre er det g\u00e5et godt.<\/p>\n

Find ud af mere!<\/h2>\n